Profil


Jeg hedder Liselotte, er 62 år, gift og mor til 2 dejlige børn. Jeg startede min læretid i skobranchen men endte i tøjbranchen, hvor jeg nu igennem mange år har slået mine folder både som ansat og selvstændig. Så hvorfor nu lige fodpleje? Ja, man kan jo sige at jeg kommer tilbage hvor jeg startede. Faktisk ser jeg en sammenhæng, fordi jeg bliver i servicebranchen og får lov til at give mine kunder en enestående oplevelse.
Og jeg kender til følelsen af ømme fødder efter en lang dag i høje hæle, hvor man bare længes efter at smide skoene om aftenen. Desuden elsker jeg lækre sommerfødder i sandaler.
Samtidig vil jeg også gøre brug af min uddannelse som underviser, holde kundeaftner og være med der hvor der sker nye og spændende tiltag inden for branchen.
Min uddannelse har jeg taget på Odense Fodplejeskole, en af i dag 5 samarbejdende skoler indenfor den lægeeksaminerede uddannelse, hvor vi er registreret i
brancheforeningen SADF for de lægeeksaminerede fodplejere.

I 2015 var jeg så heldig at blive medindehaver af Fodplejeskolen Eisner & Wahl beliggende i Pakhusgården Odense.

Liselotte Wahl